Nyt friluftsliv fra Holme Å til Karlsgårde

Udviklingen af Holme Å og Karlsgårde Sø er en del af Varde Kommunes vision ”Vi i Naturen”, som indrammer værdien af det gode liv i vores naturskønne omgivelser.

KArlsgårdeværket

Området ved Holme Å og Karlsgårde Sø skal skabe værdi for borgere lokalt og i Varde Kommune som helhed ved at gøre naturen lokalt tilgængeligt for friluftslivet, samtidig med at det tænkes ind i en national rekreativ infrastruktur.

Det er målet, at området ved Holme Å og Karlsgårde Sø udvikler sig bæredygtigt som en friluftsdestination, der rummer stille naturoplevelser og fysiske friluftsaktiviteter, og skaber forundring og refleksion over områdets kulturhistorie.

Der arbejdes på at tilvejebringe finansiering til projektet.

Forside

Turbinerne i Karlsgårdeværket står stille. 100 år med vandkraft og højspænding, skabt af 12 meters højdeforskel, i det flade Sydvestjylland er forbi. Det kunstige kanalsystem der forsynede Karlsgårdeværket med vand, er nedlagt, og de sidste 12 km af Holme Å fik i oktober 2021 sit vand tilbage. Tilbage hvor det hører hjemme: i åen sammen med isfugl og odder.

KArlsgårdeværket

Området rummer nu det bedste fra flere sider af landskabsudviklingen:

  • Et naturligt å-system i verdensklasse med potentiale for et rigt lakseliv og geninvandring af flodperlemuslingen.
  • En opdæmmet sø, der gennem 100 års udvikling har kvalificeret sig til, at området nu er udpeget som Natura 2000-område.
  • Og ikke mindst en spændende kulturhistorie, hvor det imponerende Karlsgårdeværk ligger som det håndfaste vidnesbyrd på teknisk formåen og sydvestjysk driftighed.
Destination Vesterhavet-27

Fra Holme Å til Karlsgårde

Se hele aktivitetsbeskrivelsen

Et landskab skabt til eventyr! Denne aktivitetsbeskrivelse sætter retningen for områdets rekreative muligheder. Aktivitetsbeskrivelsen samler op på en række processer gennemført fra 2021, og beskriver en række ønsker fra mange interessenter til, hvordan Holme Å og Karlsgårde Sø kan gøres til rekreativt område til glæde og gavn for så mange som muligt.

Forside